lørdag den 5. september 2009

Live - Love - Laugh


På et vist lagersalg erhvervede jeg mig denne flagguirlande til brug ved festlige stunder- eller måske som opmuntring i det modsatte.
I den franske version -Le version francais (ja, jeg aner ikke om det hedder sådan) vil det lyde:

VIVRE - AIMER - RIRE

Jeg er ikke sikker på det har helt samme branding

Der er jo det med samme begyndelsesbogstav, det går bedre ind.
Så måske jeg skal tænke lidt kreativere og finde på noget lignende på fransk.

Denne stod hos Søstrene og kaldte på mig.

Mens jeg surfede lidt rundt og forsøgte at finde nogle brugbare franske sentenser, faldt jeg over dette
et gratis web-baseret franskkursus på noget over alm. turistniveau, og gæt så hvad jeg har lavet hele eftermiddagen. Oui - øvet og øvet og blevet dygtigere og dygtigere. Meget kommer tilbage, men stadig kan jeg forveksle udtalen og "g" og "j" og lave helt forkerte accenter - lige meget , når man skal konversere bagerdamen, men i dette kursus skal man skam også skrive...hvad ender det dog ikke med ? At jeg får stil for? høhø, så skal I se mig pjække...
Spøg til side, jeg elsker at lære nyt, jeg er vild med at studere, og det er ved at være alt for længe siden, jeg har suget noget som helst intellektuelt til mig...har simpelt hen ikke kunnet læse mere end en halv side af en fagbog, så slog det helt klik og hovedpinen bankede på..
Først nu, jeg tænker på det - har bare siddet og været helt fordybet i det franske. Men som sagt-skrevet, det er en gratis måde at lære på, i morgen skal jeg til at optage mig selv, så jeg kan høre hvor lettere dumt det lyder...men sådan har alle det med at høre dig selv "på bånd", ja det var dengang. Tænk at man nu kan sidde foran pc'en og indtale og høre det igen!

Så vidt jeg kan se, er der også andre sprog, man kan forsøge sig med.

Nu vil jeg slutte for i dag, au revoir et à demain!

2 kommentarer:

  1. Sikke der er fart på dig !
    Det var da en dejlig opdagelse at du nu igen kan læse/ suge bogligviden til dig :-)
    Jeg håber stadig på har tid til at komme på Engen på Onsdag.

    SvarSlet
  2. Ja, det kan du tro - I slipper ikke - jeg kommer måske lidt sent, men jeg kommer.

    SvarSlet