Bleu

Farver er noget sjovt noget. Da jeg var barn, og min 2½ halvt år yngre søster i sagens natur også var barn - ja næsten mere - havde jeg ind imellem lidt usympatiske storesøster-bestemme-træk. Et af dem var - at jeg af en eller anden grund havde delt Filia oliekridt-æskernes farver op i mine og hendes. Mine var blå - den højtelskede, gul, hvid, sort og hendes var rød, grøn, grå og brun- og vé hende hvis hun farvede noget af betydning med mine! Jeg erindrer ikke hvor lang tid, det stod på, men formentlig ikke så længe,da jeg ikke mindes hun farvede himlen hverken grøn eller rød...

Dette for at antyde at jeg godt kan lide farver - og især blå

Da filmtrilogien Les trois Couleurs eller Blå-Rød-Hvid af Kieslowski kom , måtte jeg se dem. Og se dem igen. Især Blå - Bleu trænger ind. Musikken er vidunderlig. Jeg er også vild med Juliette Binoche der spiller hovedrollen. Hun gengiver den smerte så .....smerteligt.

Nyd musikken

Jeg kører videre med kurset og repeterer farver bleu-rouge-blanc - en god søndag til alle, jeg ved hvor der er et par gode lopper i dag.